Bydelsforeningen – Kanalbyen ved Lillebælt
inviterer til dialogmøde
tirsdag den 27. oktober kl. 18.00 – 21.00
i Tøjhuset, Gothersgade 34.
Som nævnt i det seneste nyhedsbrev afholder vi den 27. oktober dialogmøde for alle beboere i Kanalbyen. Dialogmødet giver dig – udover at møde dine naboer - mulighed for at følge med i det sidste nye samt udviklingen i Kanalbyen.
Bestyrelsen har længe ønsket at få sat fokus på Kanalbyens fremtidige udvikling. Det håber vi er lykkedes med følgende program:
Kl. 18:00 Ankomst, registrering samt servering (selvbetjening) af en sandwich med en øl/ vand eller et glas vin.
Kl. 18:40 Velkomst og orientering om dialogmødets baggrund og rammer ved formanden for Bydelsforeningen Ib Bertelsen.
Kl. 18:50 Borgmester Peder Tind fortæller om Byrådets ambition om et Kulturfyrtårn i Kanalbyen.
Teknisk direktør Morten Christensen, Fredericia Kommune, fortæller om lokalplan proces for erhvervsområdet ved Skanseodden.
Efter indlæggene vil der være mulighed for dialog / afklarende spørgsmål.
Kl. 19:30 Kort pause med mulighed for at købe drikkevarer i baren.
Kl. 19:50 Projektchef, arkitekt Jørgen Søndermark fra Realdania By & Byg, fortæller lidt om baggrunden for de mange spændende byggerier, der er opført i Kongensstræde. Jørgen Søndermark vil have særlig fokus på behovet for det “grønne” byggeri.
Efter indlægget vil der være mulighed for at stille afklarende spørgsmål.
Kl. 20:45 Tak for i aften ved Ib Bertelsen.
Bydelsforeningen er vært for vand/øl og en sandwich.
Tilmelding til Ejendomsdrift Danmark på mail til: administrator@bydelsforeningen.dk senest den 20. oktober 2026.
Ved tilmeldingen skal oplyses antal deltagere og fra hvilken ejendom man kommer (Langebro, Port House, Frederikshuset, Kongens Punkt, Bådhusene, Promenaden, Kongensstræde eller Carolinelunden).